Kaj Munk myrdet 4. jan. 1944Dines BogøWebmaster: Dines Bogø



Liget af Kaj Munk blev fundet 5. januar 1944.




Den 21. juni 1942 bragte Billed Bladet dette foto. I teksten står der, at Kaj Munk lytter til radio inden aftensmaden kl. 18.30. Denne finte bemærkede tyskerne. B.B.C. sendte nyheder på dansk kl. 18.00 - 18.30. Statsradiofonien sendte først "Radioavis" kl. 18.35 - 19.00.




Sedlen, som Kurt Carstensen skrev, var hæftet på liget.




6. januar 1944 gennem Silkeborg. 8. januar 1944 Vedersø Kirke.



Dansk præst i Vedersø, Vestjylland. Født på Lolland 13. januar 1898. Hentet 4. januar 1944  i Vedersø Præstegård af Gestapofolk og kørt til Hørbylunde Bakker vest for Silkeborg. Dagen efter kl. 08.15 blev hans lig fundet i grøften på nordsiden af landevejen.

Vognen, en grå Opel Kaptajn, med Kaj Munk og de fem gerningsmænd (Wolfgang Heinrich Paulus Söhnlein "Otto", Kurt Carstensen, Otto Schwerdt "Peter Schäfer", Louis Nebel "Leo Neumann" og Adam Gföller var kørt gennem Paarup på vej mod Silkeborg. Ved Hørbylunde Bakker tæt ved skovkanten var de kørt over i modsatte side af vejen. Alle var stået ud og Kaj Munk var blevet dræbt med flere skud. Liget faldt ned i grøften. En seddel med teksten "Du Svin har alligevell arbejdet for Tyskland" var hæftet på Kaj Munks kuffert, der lå ved liget.

Gerningsmændene fortsatte i bilen til gestapokvarteret i Aarhus.






Hørbylunde Bakker mellem Silkeborg og Pårup.


Hørbylunde Bakker. Kaj Munk blev fundet i grøften ved den hvide markering.




2009. Granitkorset er opsat 30. december 1953.


En skovarbejder blev lørdag den 8. januar 1944 anmodet om at markere gerningsstedet. Han opsatte det første trækors. På en tværstang skar han bogstaverne KM.


Inden granitkorset blev opsat i december 1953 stod der flere forskellige trækors på stedet.




Louis Nebel blev af dansk politi kørt til Hørbylunde Bakker i foråret 1952. Han lagde blomster ved trækorset. Få måneder senere blev han benået.



Kaj Munks lig blev kørt til Silkeborg Sygehus. Mange tusinde fulgte til bygrænsen, da Kaj Munks lig blev kørt fra sygehusets kapel den 6. januar 1944. I byen flagede man på halv.



Kaj Munks mindesten Kaj Munks mindesten
Marts 2018. Kaj Munks mindesten flyttes lidt længere ind i skoven, væk fra vejen.