Frihavnen. Flådefartøjer. Maj 1945........Webmaster: Dines Bogø
I beretnninger om befrielsesdagene læser man ofte om kampene på Østerbro.I omtalerne er det ofte nævnt, at der blev skudt fra de tyske fartøjer Nürnberg og Prinz Eugen, der lå i Frihavnen.
Et fotofly fra RAF fløj den 12. maj 1945 lavt over Københavns Havn. Man ser Kongeskibet Dannebrog i Sydhavnen, britiske orlogsfartøjer ved Langelinie og de tyske krydsere i den nordlige del af Frihavnen.
RAF-foto 12. maj 1945. Nürnberg (N) ved Tømmerkaj i Nordhavn og Prinz Eugen (PE) ved Sundkaj i Kroneløbsbassin.
1939. Østerbro med Frihavnen.
RAF-foto 12. maj 1945. Prinz Eugen ved Sundkaj.
RAF-foto 12. maj 1945. Nürnberg ved Tømmerkaj.
Om Prinz Eugen. Fra Nettet:
Prinz Eugen. (Fotos: Frihedsmuseet).
Prinz Eugen var en svær tysk krydser bygget på Germania-værftet i Kiel. Den blev søsat 22. august 1938, og taget i brug 1. august 1940. Den havde en besætning på 1.382 mand, heraf 42 officerer. Prinz Eugen deltog i Bismarcks togt ud i Atlanterhavet i 1941.
Senere i krigen kom skibet, efter en reparation, til Gotenhafen, i dag Gdynia i Polen, hvorfra den undslap 29. marts 1945 og kom til Swinemünde, i dag ?winouj?cie, den 8. april. Knap to uger senere kom Prinz Eugen til Københavns Frihavn, hvor den sammen med den lette krydser Nürnberg måtte forblive på grund af den katastrofale mangel på brændstof.
Overgav sig i Københavns havn maj 1945, og blev den 8. maj overtaget af den britiske flåde og førte til Wilhelmshaven. Her blev Prinz Eugen overdraget til US Navy. Blev sejlet til USA og sænket i a-bombetest i 1946 på Kwajalein-atollen.
Om Prinz Eugen. Kilde: Tom Wismann:
Prinz Eugen ankom til København den 20. april 1945 efter i foråret at have understøttet landfronterne i området fra Köningsberg og vestover efterhånden som den røde hær rykkede frem. I dagene omkring d. 10 marts ydede PE landfronten i området Danzig/Gotenhafen/Hela ildstøtte ved at afgive 2.025 skud 20,3 cm og 2.446 skud 105 mm.
Den 19. april afgik den fra farvandet omkring Rügen i Østersøen. Det var den katastrofale mangel på brændstof der medførte, at den blev trukket til København.
Den 7 maj. om eftermiddagen kl. 16.00 strøg PE højtideligt kommando med hele besætning antrådt. I de følgende dage blev PE og letkrydseren Nürnberg overtaget af Royal Navy.
Omkring d. 24/25 maj afgik begge krydsere med eskorte af de engelske krydsere Devonshire og Dido. Kurs Wilhelmshafen, hvortil de anhom d. 26. maj.
Prinz Eugen forlod d. 14. december 1945 Wilhelmshafen og forlagde til Bremerhafen.
Den 5. januar 1946 hejste PE kommando i US Navy og forlod samme dag Bremerhafen, og ankom efter et kort stop i engelsk havn til Boston d. 23. januar. En stor del af den oprindelige tyske besætning deltog i overfarten over Atlanten.
Den 15. marts passerede PE Panamakanalen. d. 1. maj afgik i San Diego den tyske chef Kapitän zur See (kommandør) Reinicke og de 134 sidste af den tyske besætning.
PE blev med amerikansk besætning forsøgt sejlet til Pearl Harbor, men måtte halvvejs rekvirere slæbebåde for at sikre ankomst til Pearl Harbor. PE fremdrivningsanlæg var et højtryksdampanlæg der i høj grad krævede kunnen og fingerspitzgefüll, som amerikanerne meget forståeligt ikke havde.
Amerikanerne bestemte at PE skulle bruges som målskib ved atomvåbenforsøg. Slæbet fra Pearl Harbor til Bikini atollen var på (2.000 sm/4.000 km). PE skulle være et af et større antal målskibe, der skulle gøre amerikanerne klogere på hvilke skader på krigsskibe, der opstod ved brug af atomvåben.
Efter tre atomvåbenforsøg var PE stadig flydende og blev opankret ved Kwajalein atollen. Om morgen den 21. december 1946 bemærkede overvågningsmandskab, at hækken af PE begyndte at ligge dybere i vandet end normalt. Den næste morgen havde skibet 35 grader slagside og kæntrede i den lavvandede atol med lidt af hækken ragende over vandet.
Sådan befandt den sig også i 2011 hvor Ingo Bauernfeind skrev en bog om PE ”Radioaktiv bis in alle Ewigkeit – Das Schicksal der Prinz Eugen.
Om Nürnberg. Fra nettet:
Nürnberg. (Fotos: Frihedsmuseet).
Krydseren Nürnberg blev leveret til den tyske Krigsmarine i november 1935. Det var en formidabel krigsmaskine. Hun var bevæbnet med et hovedbatteri på ni 15 cm (5,9 tommer) kanoner i tre tredobbelt tårne og kunne dampe med en hastighed på 32 knob (59 km / t; 37 mph). Nürnberg blev torpederet i 1939, og herefter bl.a. brugt som træningsskib i Østersøen. I januar 1945 blev hun tildelt mineudlægningsopgaver i Skagerrak, men alvorlig mangel på brændstof tillod kun en operation.
Mod 2. verdenskrigs slutning havde de allierede luftherredømmet, og det var farligt for tyske skibe at færdes i Østersøen. Denne situation medførte, at Nürnberg lå i Københavns Frihavn.
Krydserens ildkraft var betydelig, og skulle det komme til kamp i København, kunne den være en alvorlig fare for de danske frihedskæmpere og andre, som skulle udkæmpe et sidste slag mod den tyske besættelsesmagt. BOPA besluttede derfor, at Nürnberg skulle uskadeliggøres.
I første omgang blev der gennemført en sabotageaktion, hvor der blev anbragt en sprængladning i en kanal i kajen ud for Nürnberg. Meningen var, at nogle kulkraner, som stod på kajen, ved sprængningen skulle vælte ud over Nürnberg. Sprængningen lykkedes, men kranerne væltede ikke, og selv om krydseren blev beskadiget, var den stadig operationsdygtig. Herefter flyttede tyskerne krydseren og satte den under skarp bevogtning både på dæk og på kaj.
BOPA fandt en dykkerelev på søværnets dykkerskole i Tuborg Havn. Det var den 26 årige artillerimath Henry Chirholm. Han var allerede involveret i illegalt arbejde, og havde bl.a. deltaget i våben-transporter, og var i øvrigt med i modstandsgruppen 8 Ø, som fortrinsvis bestod af personel fra Søværnet. Planen var, at man ville ankre en båd op ca. 200 meter fra krydseren, og så om natten lade dykkeren gå på bunden hen under krydseren og der placere en bombe med 100 kg sprængstof. Chirholm fik en hurtig undervisning i, hvordan bomben skulle håndteres, og hvordan forsprængladningernes sprængblyanter skulle aktiveres. Den 24. april 1945 skulle planen sættes i værk. Kl. 03 var alt klar, og bomben blev firet ud over side af båden.
Chirholm kravlede i vandet og gled langs en linen ned. Snart stod han på bunden af havnen - på syv meters dybde - og i total mørke, kun med en line bundet om håndleddet. Bomben blev placeret, og Chirholm kom op, og ventede samme med gruppen på braget. Men sådan gik det ikke - man ventede adskillige timer, men braget udeblev. Et nyt forsøg var planlagt, da de tyske tropper kapitulerede den 5. maj 1945.
Efter befrielsen blev Nürnberg beslaglagt af Royal Navy og tildelt Sovjetunionen som krigserstatning. I december 1945 overtog en sovjetisk besætning skibet, og den følgende måned sejlede hun til Tallinn, hvor hun blev omdøbt til admiral Makarov. Hun tjente i den sovjetiske flåde, først i den 8. flåde, derefter som en træningsskib med base i Kronstadt. I 1960 blev Nürnberg hugget op til skrot.