"Svend Staal gruppen" på AmagerBogøWebmaster: Dines Bogø
Politiet overfaldes
Af og til kan man læse, at politiet er blevet angrebet. Ofte, når nogen ikke er tilfreds med tingenes tilstand. Så er det politiet, der som repræsentant for myndighederne, bliver skydeskive.
19. september 1944. Politistation 4 "Under Elmene" besat. Vagter rundt om hjørnet ved Kongedybet 5.
Helt anderledes var det i efteråret 1944. Besættelsesmagten i Danmark havde hørt, at det ellers samarbejdsvillige politi i Paris faldt besættelsesmagten i ryggen i august 1944.
Dansk politi i 1944
Politiet i Danmark havde fra starten fulgt regeringens befalinger og formelt samarbejdet med Besættelsesmagten.
Der havde været enkelt politifolk, der systematisk havde modarbejdet Værnemagten. Modviljen mod samarbejdet med tyskerne var voksende inden for politiets rækker.
Værnemagten klager
Værnemagten havde gentagne gange klaget over, at Det danske Politi ikke var effektive nok i forbindelse med bekæmpelsen af den illegale modstandsbevægelse.
Den tyske politichef i Danmark Günther Pancke med den mundrette titel: "SS-Obergruppenführer und General der Polizei" havde fået en idé.
General Panckes plan
Han havde brug for den store velbevæbnede og veltrænede danske politistyrke på mere end 10.000 mand til at opretholde ro og orden.
Men, kunne han skræmme politistyrken ved, at fjerne en større del af korpset, så ville resten derefter samarbejde loyalt med Den tyske Besættelsesmagt, mente han!
Politistation "Under Elemene" besat den 19. september 1944. (Frihedsmuseet).
Sådan skulle det ikke gå. Han iværksatte "Aktion Möwe" (Måge) den 19. september 1944 kl. 11.00. Under en falsk luftalarm besatte tyske soldater og danske medhjælpere mange politistationer, primært i København og større provinsbyer.
Ca. 1.700 politifolk fra Storkøbenhavn blev deporteret til en Kz-lejr i Tyskland.
Hvad han ikke havde ventet var, at resten af styrken gik "under jorden". Mange af politifolkene tilsluttede sig modstandsbevægelsen.
Politiet på Amager
Københavns politi "Station 4 - Under Elmene" blev omringet og angrebet som de øvrige stationer i København.
19. september 1944. Hjørnet af Amager Boulevard 126 og Kongedybet 2. (Frihedsmuseet).
Det kom til skudveksling, da stationen blev indtaget. Enkelte undslap, men de fleste, der var på vagt, blev taget og ført på lastvogne til Frihavnen, hvor de blev anbragt i lastrummet på M/S Cometa, der lå ved Langeliniekajen.
Flere af de ældre politifolk (over 55 år) blev hentet op fra lasten og sluppet fri.
Tyskerne havde også taget politistationen i Tårnby og den helt nye politiskole på Artillerivej på Islands Brygge.
1956. Politiskolen på Artillerivej. (Det Kgl. Bibliotek).
Stationen i Dragør, der lå i kælderen under Den grå Skole, på Vestgrønningen, var blevet tvangslukket i august 1944, da det lokale Gestapo var blevet utilfreds med det svigtende samarbejde.
Kystpolitiets mandskab på Amager blev også anholdt.
Politiet arbejdede i 3-holdskift. Mange på det aktuelle vagthold blev taget, men andre blev advaret om den tyske aktion og skiftede til civilt tøj.
Tysk politi
I et vist omfang overtog tyskerne de danske politistationer og bemandede dem med tysk politi og tyskvenlige danske betjente.
På stationen "Under Elmene" i Sundby fandt man en lille gruppe nazistiske danske politibetjente.
Lederen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen støttet af betjent August Thomsen. Begge havde før 19. september 1944 aktivt registreret deres kolleger, der havde samarbejde med den illegale modstandsbevægelse.
Station 4 bemandet med protyske danske
Gruppen af nazistiske betjente blev kendt under dæknavnet "Svend Staal gruppen" og de brugte en periode bl.a. Station 4 som tilholdssted.
Befrielsen
Som man kan forestille sig stod de tyskvenlige betjente øverst på listerne med personer, der skulle anholdes ved befrielsen.
Lederen "Svend Staal" alias Poul Otto Ditlev Nielsen fra Maltagade var blevet skudt af en HIPO-patrulje i februar 1945, da patruljen fejlagtigt troede, at Nielsen var modstandsmand.
En af betjentene i "Svend Staal-gruppen" var Aksel Vilhelm Erichsen med dæknavnet "Løjtnant Erik Svendsen". Han boede i Hollænderdybet, få skridt fra stationen. Han var tidligere glasværksarbejder i Hellerup, men blev betjent i 1940 og fastansat to år senere.
Erichsen havde fået kolde fødder og et stykke tid før befrielsen havde han meldt sig til modstandsbevægelsens illegale politigrupper.
5. maj 1945
Omtale i dagblad 5. maj 1945.
Aksel Vilhelm Erichsen skiftede til sin danske politiuniform den 5. maj 1945, men det hjalp ham ikke. Han nåede dog at blive hyldet i Dragør, som en af befrierne.
Hans gamle nazistiske kollega August Thomsen fra Station 4 røbede under afhøringen på Peter Vedels Gades skole, at Erichsen havde været aktiv i "Svend Staal gruppen". Så var festen slut.
6. maj 1945. Hovedgaden i Store Magleby. Th. ses betjent Erichsen, der havde dæknavnet "Løjtnant Erik Svendsen", da han arbejdede for tyskerne. (Dines Bogø's arkiv).
Erichsen blev anholdt og han fik sammen med de øvrige tysksindede betjente meget lange fængselsstraffe. Ved byretten blev han idømt 12 års fængsel. Det blev forhøjet med to års fængsel ved Landsretten. Desuden blev han dømt uværdig til alm. tillid til evig tid.
Han afsonede bl.a. i Horsens, men allerede i 1950 er han ude igen. Han flytter ind til hustruen i deres lejlighed, hvor han bor i mange år. Nu med erhverv som assistent.
Omtale i dagblad 29. marts 1946.
Det var et tilfælde at Erichsen blevet fotograferet i Hovedgaden af en lokal fotograf fra Store Magleby. De øvrige fra "Svend Staal-gruppen" kender man ellers kun på fotos fra politiets arkiver.
1946. Kraks Vejviser. Man har lige skiftet til tlf. med 1448, som andre stationer i Storkøbenhavn.