Tøjhuset på Islands Brygge.......Webmaster: Dines Bogø
| København S. | ... Dines Bogø ... | Artikel: Panservogn |
Området, som vi i dag kender som Islands Brygge, blev gradvist opfyldt fra ca. 1890. Som ofte dengang med større ændringer, var det militæret, der startede som "bygherre". Arealet ved det gamle tøjhus ved Christiansborg var blevet for lille.
Februar 1932. Nye pansrede køretøjer afprøves. Den 7. maj 1945 genfandt man den ene af køretøjerne, efterladt af tyskerne i kælderen under Vesterport. Køretøjet blev erobret af BOPA, der navngav det "Per" efter deres gruppeleder. (Foto: Erik Johansen).
Kystlinjen lå omtrent, hvor vi i dag finder Artillerivej.
Nutidigt kort med den oprindelige kystlinje fra før 1888 markeret med sort streg.
Allerede i 1891 var arealet til Hærens Geværfabrik fyldt op. Grunden blev gradvist udbygget til et større militærkompleks.
1901. Ny Tøjhusgrund er anlagt. Kystlinjen syd for følger stadig Artillerivej. Ved skydebanerne ser man to militærmagasiner. Det sydligste eksisterer stadig og anvendes i dag af Københavns Politis hundetjeneste.
Der var flere funktioner i de ca. 90 år, hvor militæret havde området. Der var også flere off. og uofficielle navne.
På tidlige kort ser man betegnelsen "Ny Tøjhus". Flere omtalte området som Våbenarsenalet. Lidt mere formelt kunne man se betegnelserne Forsvarets Krigsmateriel Forvaltning og Hærens tekniske Korps.
Februar 1938. Nyt moderne britisk pansret køretøj sammenholdes med en noget ældre model, der minder om den dansk producerede fra 1932. Øverst ses ejendommene i Thorshavnsgade og nederst ses FDB?s ældre bygninger fra 1908 og nybygningen fra 1937. (Foto: Erik Johansen).
April 1936. Hans majestæt Kong Chr. X på besøg på Ny Tøjhus. (Foto: Erik Johansen).
Den 29. august 1943 overtog Værnemagten "Ny Tøjhus". I 1944 lykkedes det modstandsbevægelsen at hente et større våbenlager og i 1945 blev der forøget sabotage mod flere bygninger.
Den 17.november 1944 var det lykkedes modstandsfolk, at fjerne mange pistoler og dele til maskinpistoler fra en bygning uden, at tyskerne opdagede det. Året efter den 5. april fik man anbragt en 100 kg stor bombe i en magasinbygning, hvor der blev fremstillet våben vil Den tyske Hær. Man ringede flere gange til administrationen og advarede om, at der var anbragt en bombe og man skulle evakuere arbejderne. På Våbenarsenalet opfattede man det som en såkaldt "Telefonbombe" og man foretog sig ikke noget. 12 danske arbejdere blev dræbt og mange tilsvarende såret.
Lige efter befrielsen blev der oprettet flere hjemmeværnsgrupper med udgangspunkt i den tidligere modstandsbevægelse. I 1949 blev alle foreninger samlet i det officielle Hjemmeværn, der havde forskellige faciliteter i området.
1936. Ny Tøjhus og det ældste Islands Brygge. Øverst tv. Seruminstituttet og Artillerivejens kaserne. Th. arealet langs Njalsgade, hvor universitetsområdet ligger i dag. Under besættelsen var der her opstillet en støjsender og andre radioanlæg. Over for Sundholmsvej ligger tømmerpladsen Hammer og Søn, der samme år havde lejet arealet af Krigsministeriet. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).
Forsvaret fremstillede tidligere deres våben, ofte i samarbejde med civile firmaer. Senere er man gået over til at købe udstyr, dansk eller udenlandsk.
I forbindelse med et ønske om, at udflytte militære funktioner fra hovedstaden blev Jyske- og Sjællandske Tøjhus sammenlagt i 1967-68. Funktionerne lå derefter primært i Nordjyske Parkområde i Hjørring.
I 1969 frasolgte militæret et areal op mod Ørestads Boulevard (dengang Artillerivej). Her blev Hotel Scandinavia færdigopført i 1972.
Før og Nu. 1945-2019. (Fra bogen: Amager i Krig og Fred).
Omkring 1975 besluttede militæret helt, at forlade område. Enkelte bygninger blev anvendt som skoler og medborgerhuset "Gimle" disponerede over en bygning til omkring 2000. Den markante kommandantbolig på hjørnet af Thorshavnsgade blev nedrevet i 2001. Så var den sidste bygning fjernet.
Statens ejendomsselskab "Freja Ejendomme" overtog hele arealet med salg for øje.
Der blev lavet en byplan for området, hvor man i dag ud mod Amager Boulevard finder store kontorbygninger. I området bag ved op mod DSB?s gamle jernbanespor, der førte til Amagerbanen, ligger der i dag ejendomme med lejligheder. Der var afgreninger fra DSB?s godsport både til "Ny Tøjhus" og FDB?s lagerbygninger.
7. september 2016. Bag FDB?s tidligere bygninger. Rester af DSB-sporet, der ved Amagerbrogade var forbundet til Amagerbanen. (Foto: Dines Bogø).
Der blev anlagt tre nye gader. To med gadenavne med relation til Færøerne og en gennemgående med navn efter en overborgmester i København. To ældre gader i det gamle område tæt ved, var også navngivet efter byer på Færøerne.
De oprindelige gader på den øvrige civile del af Islands Brygge har gadenavne, der henviser til Island eller finansmænd med tilknytning til Islands Brygge. Nyere kvarterer sydligere på "Bryggen" er opkaldt efter danske statsministre